Hos Dyrelægen

Igår var vi hos dyrelægen på Hjørring Dyrehospital. Dem er vi i øvrigt rigtig glade for. Bliver altid taget godt imod og så er det selvfølgelig godt med ros til kuldet. Det kan vi lide 🙂 Selv veterinærsygeplejerskene er vi vilde med 😉 De fik styr på registreringerne mens vi hyggede inde på undersøgelsesrummet.

Det er første kuld jeg har været afsted med, der har været så trætte som de har været denne gang. De kom nærmest bare ind af døren og puttede sig på gulvet. De kigge lige lidt rundt og så var der ro. Da Mia kom ind blev hun taget godt imod og så snorkede de igen.

Undersøgelsen foregår sådan at man tager en af gangen vejer den og undersøger godt. Lytter på hjerte og lunger og tjekker de ting der skal. Så er det vaccinen og til sidst chippen som tjekkes at den sidder hvor den skal. Det hele gik uden et piv da de har nogle virkelig lækre frysetørrede fiskegodbider. Der blev kælet og snakket lidt med dem der kan holde sig vågen imens. Nela lagde hovedet i Mias hånd og sov videre 😀

Uden for mødte vi en sød Shar pei (den var blevet stukket på munden af en hveps, den stakkel) Hun var rigtig sød og tålmodig med hvalpene. Det var et hyggeligt møde lige at få med. Da de kom hjem sov de maaange timer.

Dette indlæg blev udgivet i Diverse. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar